Klubens regler:

Revision 11. Gældende fra 01.01.2024

  • 1  Klubben:

1.1 Klubbens navn er Fyraftensgolf.
1.2 Klubben har intet loft for antal medlemmer.
1.3 Klubben er kun for mænd.
1.4 Kontingent er fastsat til 250+100 kr. pr. år (inklusiv nærmest flag ref §6 ).

  • 2  Nye medlemmer

2.1 Nye medlemmer må max. have hcp. 36.

2.2 Optagelse sker ved henvendelse til bestyrelsen. Er der ved henvendelsen 40 medlemmer i klubben, kan man blive skrevet på en venteliste. Nye medlemmer optages ikke efter 15/7. Nye medlemmer optages efter gældende regler, dvs. fuldt medlemskontingent og normal deltagelse i regler om udeblivelse. Nye medlemmer betaler kontingent senest ved 2. fremmøde.

2.3 Gæstespiller: kr. 75,00 i matchfee og deltager i præmieuddeling.

2.4 Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til Formanden senest 31 december.

 

  • 3  Match Program:

 

3.1 Alle spil er tællende (undt. mex.-spil). Ikke-tællende spil er markeret med blåt på spilleplanen.

3.2 Der spilles både stableford og slagspil:
Altså 2 skarpt opdelte konkurrencer med 2 leaderboards efter flg. koncept:
1: ulige uger spilles stableford
2: lige uger spilles slagspil (1 og 2 kan ombyttes – afhænger af Henne-match)
3: Hvert enkelt medlems 6 bedste scorer i hver disciplin er tællende i års-konkurrencen.

3.3 Holdspil. Regler for holdspil:
Spillernes scorer lægges sammen og divideres med antallet af spillere. Dette tal er holdets score. Alle på holdet betaler for denne score. Den enkelte spiller betaler selv for outs, "dame" og drive i sø på hul 2, 6, 7 og 17, og det er den enkelte spillers score, der påføres leaderboardet. Regulering af handicap sker udelukkende i forhold til den enkelte spillers score.

3.4 Hvis en spiller uden gyldig grund - fx skade, sygdom – forlader en match, ”annulleres” scorekortet, og der betales en ”bøde” på 100 kr. Spilleren tildeles herefter ”1” på leaderboardet. Det er suverænt formanden, der afgør, om der er tale gyldig/ugyldig grund. Det er ligeledes formandens eller dennes stedfortræder, der afgør, hvornår en match evt. afbrydes (dårligt vejr, torden eller andet).

 

  • 4  Turneringer (bøder):

4.1 Bøder til fælleskassen er som følgende:

  • Drive, der ikke når forbi dame tee: kr. 10,-
  • Out of bounds: kr. 10,-
  • Dagens sorte score: kr. 20,-
  • Nærmest flag: kr. 10,-
  • Slagspil: Slag over netto: kr. 3,-
  • Stableford: 3 kr. pr. slag under 36
  • Antal put over 32: kr. 3,-
  • Søbold: (1. udslag) på hul 2, 6, 7 og 17 kr.: 10,- 

    (hul 6 = sø fremme til højre og venstre samt hazard / grøft mellem de to søer)

4.2 Fravær:

Det koster kr. 50,- at udeblive fra match. Man har dog 6 gratis fravær til ferie m.m. 

  • 5  Præmier - Tunering:

      Ved hver turnering spillers der om 5 flasker vin. De 5 flasker vin fordeles som følgende:

5.1 Slagspil / Stableford:

  • Dagens 1, 2 og 3 plads: 1 flaske vin hver.

    - Ved samme vinderscore vinder den spiller, der har det laveste hcp.

  • Nærmest flag:  1 flaske vin.
  • Birdie på par 3 hul: 1 flaske vin.

    - Er der flere spillere der har lavet en Birdie, vinder den spiller der har det højeste hcp.

    - Hvis der er en der laver to birdies på par 3 huller, tæller det mere end højeste handicap.

    - Hvis der ingen Birdie er, går vinen til 4 pladsen

Fairway Hits: Der kan arrangeres andre former præmiering hvor f.eks birdie vin udgår og der i stedet spilles om flest fairway hits.

5.2 Holdspil:

  • Holdet med bedste score: 1 flaske vin til hver.
  • Nærmest flag:  1 flaske vin.
  • Birdie på par 3 hul: 1 flaske vin.

    - Er der 4 mand på vinder holdet, udgår dagens Birdie vin.

    - Er der flere spillere der har lavet en Birdie, vinder den spiller der har det højeste hcp.

5.3 Færrest put: Gave til værdi af 100,-kr

Ved samme "putte-score" vinder den spiller, der har det højeste hcp.

5.4 Eagle: Gave til værdi af 100,-kr

5.5 Hole in One: Gave til værdi af 500,-kr

5.6 Man modtager kun gevinst, når man er til stede ved præmie overrækkelsen. Formanden kan

      dispensere herfor, hvis et medlem før matchen angiver god grund for fravær.

5.7 Scorekort skal være fyldt ud med: navn, underskrift, nummer, hcp, dato og score.

5.8 Snyd medfører karantæne. 

  • 6  Nærmest flag:

Hver spiller indbetaler ved sæsonstart 100 kr. Der præmieres efter flg. regler: Når året er omme, præmieres den spiller, som på hvert enkelt hul har været nærmest flag med 500 kr. Baggrunden herfor er alene resultatet af aftenens hul. Dvs. at hvert enkelt par-3-hul kun er i ”spil” hver 4. gang.

  • 7a Årets Fyraftensgolfer:

Der gives en erkendtlighed til den person, der i særlig grad udviser ”Godt humør og en positiv indstilling”. Titlen gives i forbindelse med sæsonafslutning.

Der stemmes til generalforsamlingen, men ”afsløringen” foretages først i forbindelse med div. præmieoverrækkelser ved afslutningsturen i oktober. Præmien er gave til værdi 250,-kr

  • 7b Års Mestre:

Årsmestre i fyraftensklubben afgøres udfra leaderboard.

Præmie:

-        Stableford tunering: Gave til værdi af 500.-kr 

-        Slagspil tunering: Gave til værdi af 500.-kr 

Den spiller der har flest sejre sammenlagt i både slagspil og stableford kåres til års mester og vinder klubbens års mester pokal 

  • 7c Klub Pokaler:

Fyraftensklubben råder over 3 vandre pokaler. Uddeles som følgende:

  • Års Mester. Den spiller der har flest sejre sammenlagt i slagspil og stableford kåres til års mester og vinder klubbens års mester pokal.
  • Vinder af afslutningsturen (individuel stableford)
  • Færrest put (udelukkende baseret på runden på afslutningsturen)
  • Gravering af pokaler betales af klubkassen.
  • §9  Kontingent og bødekasse anvendes til:

Kontingent og bødekasse anvendes primært til:

- den daglige drift (f.eks. til div. præmier og udgifter til websted).

- sekundært anvendes overskuddet herfra til fyraftensgolfernes afslutningstur.

 (greenfee, indkvartering, mad og evt. drikkevarer & gaver).

9.1 Dækker overskuddet ikke de samlede udgifterl, supplerer hvert enkelt deltagende

      medlem i afslutningsturen resten af egen lomme. Evt. overskud overgår til næste års        

      regnskab.

 

Godkendt ved generalforsamlingen 28.09.2023

VEDTÆGTER: 

  • 1 Generalforsamling & Bestyrelse: 

 1.1    Generalforsamling finder hvert år sted på næstsidste spilledag efter dagens match. 

 

1.2 Valg til bestyrelsen:

På generalforsamlingen vælges 3 medlemmer, der internt fordeler arbejdet – bl.a. som formand, næstformand, kasserer, web-master m.m.  

 

1.3 Alle medlemmer er i princippet hvert år på valg. Er der flere end 3 kandidater, foretages der valg, således at man kan stemme på én færre, end der er opstillet. (Man kan fx stemme på 3, hvis der er opstillet 4 – eller 4, hvis der er opstillet 5 osv.). De kandidater, der sammenlagt får flest stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed, skal der foretages omvalg blandt disse. 

 

1.4 Alle nye forslag og forslag til ændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før

      generalforsamlingen, i skriftlig form eller ved henvendelse til formanden. 

  

  • 2 Bestyrelsens pligter: 

 

2.1  Generalforsamling:

Bestyrelsen indkalder til og afholder generalforsamling.

Sikrer behandling af indkomne forslag. 

 

2.2  Regnskab:

Bestyrelsen er ansvarlig for klubbens økonomi & regnskab.

Fremlæggelse af regnskab ved årlig generalforsamling. 

 

2.3  Årlig match program:

Bestyrelse arrangerer årlig match program inklusiv indkøb af præmier.

Bestyrelsen arrangerer og kordinerer årlig Henne match. 

 

2.4  Klubbens hjemmeside:

Bestyrelsen sikrer drift og opdatering af klubbens hjemmeside. 

 

2.5  Afslutningstur:

Bestyrelsen sikrer at der indhentes forslag og afholdelse af årlig afslutning tur. Dette kan ske ved hjælp af frivillig ”tur udvalg”. 

 

Godkendt ved generalforsamlingen d.28.09.2023

 

BESTYRELSEN

FORMAND

Flemming Karris Sørensen

Telefon: 2193 9774

E-mail:

karris1965@gmail.com

KASSERER

Finn Bryan Lund

Telefon: 2332 4792

E-mail:

finn@bryan-lund.dk

WEB ANSVARLIG

Michael Smedegaard

Telefon: 2251 0530

E-mail:

mic21@outlook.dk